Produktion og kundeservice er lukket fra d. 23/12 til d. 1/1. Du kan forsat handle på shoppen.


Vilkår




1.  Betaling
Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa electron, JCB, Maestro, Mastercard, American Express, samt via bankoverførsel og Mobilepay. (Obs! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen). Disse betalingsmetoder er gebyrfrie.

Betaler du med et internationalt betalingskort som f.eks. VISA- eller Mastercard, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto, indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Betaling med EAN (offentlig) opkræves kr. 250,00 i administrationsgebyr for ordrer under kr. 500,00. Hvis du betaler med Dankort eller andre kreditkort, bliver fakturabeløbet trukket på dit kreditkort, når varerne afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Hvis du overfører pengene til vores konto i Middelfart Sparekasse nr. 1685 3230502500,  IBAN: DK0916853230502500, Swift/BIC: MISPDK21, bliver varerne afsendt, når pengene er gået ind på vores konto. Ved specialvarer opstartes produktionen, når beløbet er modtaget.

Har du et offentligt EAN-nummer, indtastes dette, og du vil modtage en elektronisk faktura.

Etiketlageret.dk er E-mærke certificeret. Med e-mærket er du dækket af en køberbeskyttelse på op til 10.000 kroner per handel, og samtidig bliver Etiketlageret.dk løbende kontrolleret, så du er sikret en tryg og gennemskuelig e-handel. Se mere om E-mærket her.
 
2.  Priser
Priserne er vist eksklusive moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.
Alle aftaler med Etiketlageret.dk indgås på dansk. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til info@etiketlageret.dk

Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.
 
3.  Fragt
Forsendelse (Danmark) koster 49,00 ekskl. moms. Hvis du køber for over kr. 999,00 ekskl. moms, så er der gratis forsendelse.
Alle lagervarer sendes fortrinsvis med GLS. Forventet afsendelse (Danmark) er 1-3  hverdage fra modtagelse af betaling, medmindre andet er angivet. Forventet leveringstid på specialvarer 8-8 arbejdsdage eller efter aftale.
 
Vi leverer til Norden og Europa, hvor vi sender med Postdanmark, og leveringstid kan variere for de forskellige lande.
Når du har modtaget dine varer, skal du sammenholde disse med ordrebekræftelsen. Har emballagen tegn på skade, når du modtager den, skal du åbne pakken i overværelse af GLS eller transportøren. Kvittering for modtagelsen er det samme som at sige, at varen er i orden. Er varen beskadiget, påføres kvitteringen nægtet modtagelse. GLS/transportøren tager så pakken med retur, og du kontakter Etiketlageret.dk.
Opdager du først skaden, efter du har åbnet pakken, skal du henvende dig til GLS, transportøren eller os. Vi opfordrer kunder til at påberåbe sig sådanne skader overfor Etiketlageret.dk, til enten Etiketlageret.dk eller direkte til transportøren inden for 5 arbejdsdage. Dette letter processen.  Det er vigtigt, at emballagen bevares for evt. senere besigtigelse af transportør. Forsinket reklamation efter ovenstående regler medfører, at kunden mister retten til at gøre manglerne gældende. Kan en mangel afhjælpes uden særlig gene for kunden, må denne tåle, at leverandøren foretager afhjælpning.
Det påhviler kunden at sikre sig, at produktet kan anvendes til det specifikke formål, det er tiltænkt. Kunden bærer ansvaret for afvigende anvendelse.
Fejl ved produktet, som opstår som følge af kundens forkerte opbevaring/behandling, er Etiketlageret.dk ikke ansvarlig for.
Bliver levering forhindret af force majeure ifalder Etiketlageret.dk intet ansvar, og kan helt eller delvist annullere aftalen eller udskyde leveringen med en efter omstændighederne rimelig frist ud over leveringsfristen. Force majeure er: arbejdskonflikter, militærindkaldelser, krig, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af forskellig art, så som beslaglæggelse, eksport- og importforbud, såvel som afslag fra myndighedernes side på eksport- og importansøgninger, ildsvåde, vandskade og andre naturkatastrofer, transportafbrydelse eller trafikafbrydelse med jernbaner, havne eller andre trafikinstitutioner og transportmidler, vareknaphed på verdensmarkedet, valutarestriktioner og udeblivelse eller forsinkelse fra leverandørens leverandør, som skyldes force majeure og andre lignende force majeure situationer. Ovenstående gælder med mindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
Etiketlageret er forpligtet på kundens anmodning og for dennes regning at tegne ønsket transportforsikring.
Husk at ved Flexlevering, hvor GLS, Postdanmark eller fragtmanden må stille pakken, hvis der ikke er nogen hjemme, overgår ansvaret for pakken til dig.

4. Ibrugtagning af etiketter
Det er vores anbefaling, inden du sætter labels på alle dine produkter, at du prøver at hæfte på en eller flere af dine produkter, da emner kan have forskellig overfladespænding, hvilket har indflydelse på hæfteevnen.
 
Ligeledes anbefaler vi at prøve at gnide på labelen, hvis der er tryk på denne pga syreindholdet i kroppen kan i nogle tilfælde påvirke trykket - hvis dette er tilfældet kan man imødegå dette ved at påføre uv-lak på labelen!
(Uv-lak skal påføres i trykprocessen).
 
5. Opbevaring af etiketter
Etiketterne skal opbevares tørt ved jævn stuetemperatur (må ikke komme under 10 grader). De skal opbevares mørkt, f.eks. i kassen, og må ikke udsættes for sollys.
 
6. Returnering af varer  
Har du fået defekte eller fejlleverede varer, skal Etiketlageret kontaktes. Husk at vedlægge kopi af ordrebekræftelsen og en beskrivelse af problemet. Vi ombytter, og sender en ny vare.
 
7. Reklamationsret 
På alle produkter ydes der 12 måneders reklamationsret, men etiketter med selvklæbende lim har en naturlig holdbarhed som kan være mindre end 12 måneder. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Synlige defekter eller mangler bedes anmeldt til Etiketlageret.dk straks efter modtagelse eller senest dagen efter, og ikke-synlige defekter eller mangler bedes meldt til Etiketlageret.dk senest 5 arbejdsdage efter modtagelse.
 
Vedr. specialvarer (varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg): Der kan ikke reklameres over noget, der burde have været opdaget ved kundens korrektur. Er Etiketlageret.dk ansvarlig for en fejl, så udbedres fejlen, men ordren kan ikke annulleres.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere hurtigst muligt, efter at du har opdaget manglen ved varen

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen sendes til: Etiketlageret.dk, Saturnvej 47, 8700 Horsens.

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
 
Etiketlagerets erstatningsansvar, uanset om dette skyldes mangler eller forsinkelse, kan aldrig føre til en erstatning som overstiger fakturaprisen. Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar): Etiketlageret.dk er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af leverandøren eller andre, som han har ansvaret for. Ansvar for tingskade, forvoldt af produktet, fastsættes i henhold til NL 92 § 36:  Kunden skal holde leverandøren skadesløs i den udstrækning leverandøren pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som leverandøren jvf. nedenfor nævnte pkt. a og b ikke er ansvarlig for overfor kunden.
Leverandøren er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af produktet:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens produktet er i kundens besiddelse
b) på produkter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følger produktet forårsager.
I intet tilfælde er Etiketlageret.dk ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. De nævnte begrænsninger i leverandørens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Etiketlageret.dk og kunden er gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, som påstås forårsaget af produktet.
 
8. Fortrydelsesret (for virksomheder - B2B)

Du skal inden 7 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail, tlf. eller lignende. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den kan udskrives her.
 
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:  Levering af varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Etiketlageret.dk tilbagebetaler kun købesummen, hvis varen er tilbageleveret i samme stand og mængde, dvs. at man må ikke have forbrugt af varerne. Du mister derfor din fortrydelsesret, hvis du har forbrugt af materialet.

Din ordre skal sendes retur til os senest 5 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv betale udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varen, når du fortryder. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Husk at gemme din postkvittering, som dokumentation for, at du har afsendt varen. Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til eller afleveres hos:
Etiketlageret.dk, Saturnvej 47, 8700 Horsens
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse, og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
 
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular

 Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage fratrukket eventuel forsendelse. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Beløbet tilbagebetales, så snart vi har modtaget og kontrolleret varen.
 
9. Sikkerhed
Vores internetbutik fungerer i samarbejde med  PBS (Pengeinstitutternes Betalings Systemer), og vi har sikret de følsomme data, der transporteres via nettet i forbindelse med køb ved hjælp af SSL (Secure Socket Layer) kryptering. Så når du indtaster dine betalingsoplysninger, navn, adresse og kreditkort nr. går du ind i et såkaldt "sikkert område".
Selve transmissionen er godkendt af PBS, og sikrer dig den størst mulige sikkerhed omkring transaktionen. Når du befinder dig i en sikker zone, vises i bunden af dit browservindue enten et lille "Secure Server"-ikon eller en lukket hængelås.
 
Vi anbefaler desuden at læse mere om sikkerhed på nettet på det website til internetforbrugeren, som er udarbejdet af Forbrugerrådet og Foreningen for Dansk Internet Handel, eller på www.betaling.dk
 
10. Værneting og lovvalg
Retssager skal uden for de i punkt 6 sidste afsnit nævnte tilfælde anlægges ved retten på det sted, hvorfra leverandørens virksomhed udøves.

 
11. Persondatapolitik
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (Persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os på Etiketlageret.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.
Personoplysningerne registreres hos Etiketlageret.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for Etiketlageret.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på Etiketlageret.dk er Claus Bach.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Etiketlageret.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Hvis du på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af et nyhedsbrev. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.

Dine rettigheder:
Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:
- At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
- At få slettet persondata
Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.
Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse info@etiketlageret.dk

12. Cookies

På Etiketlageret.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Cookies er nødvendige for at kunne lægge varer i indkøbskurven. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser, men vi kan så ikke garantere, at siden fungerer perfekt.
Læs her vejledninger til, hvordan du sletter cookies i din browser:


13. Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på Etiketlageret.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information via Google Analytics, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades, m.v. Vi kan dog ikke se nogen personlige oplysninger i denne statistik.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Etiketlageret.dk

Opdateret d. 11.12.2023