Vi holder ferielukket i uge 29, og der kan forventes længere leveringstid i uge 27 - 28 og uge 30 - 31.

Vælg etiket ud fra, hvilken type labelprinter du har

Er du i tvivl om, hvilke typer etiketter og labels som passer til din labelprinter? Så er det vigtigt, at du sætter dig ind i det, før du bestiller, da din printer ellers ikke vil kunne udskrive dem. Derfor har vi udarbejdet en guide, som hjælper dig med at vælge de rigtige labels og etiketter til din labelprinter.

Tryk på logoet for at finde mere information omkring din labelprinter:

Zebra Intermec Sato Datamax Citizen Cab
Find din Zebra printer Find din Intermec printer Find din Sato printer Find din Datamax printer Find din Citizen printer Find din Cab printer

Der findes ikke bare én labelprinter

Du kan få mange forskellige typer af labelprintere, som henvender sig til forskellige formål. Af samme årsag er det ikke alle typer af labels, som er kompatible med enhver labelprinter. Du skal derfor sikre dig, at de labels, som du bestiller, rent faktisk er kompatible med din labelprinter, så du undgår fejlkøb.

Er din labelprinter ikke nævnt i vores guide? Så er der stor sandsynlighed for, at vi alligevel kan hjælpe dig med at vælge en type label, som passer til netop din labelprinter. Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon +45 7563 0633, så vi kan hjælpe dig med at finde de helt rigtige labels og etiketter.

Hvordan vælger jeg label til min printer?

Når du skal vælge en label, som passer til din printer, er det ikke udelukkende afgørende, hvilken type printer du har. Der flere forskellige faktorer, som du skal tage højde for. Herunder følger en oversigt over et par af de faktorer, som du skal være særligt opmærksom på, før du bestiller dine printerlabels.

Vær opmærksom på følgende faktorer:

  • Kerne
  • Maksimal rullebredde
  • Maksimal ydre diameter

OBS: Disse informationer er oplyst ved alle vores produkter.
 
Vær opmærksom på, at ovenstående tjekliste udelukkende gælder for dig, der har en labelprinter og bestiller printerlabels i ruller eller falsede printerlabels. Hvis du mangler ark i din almindelige kontorprinter, er der andre faktorer, som du skal tage højde for, da du her skal købe labels i ark.

Vi har labels til labelprintere og almindelige printere

Hos Etiketlageret tilbyder vi både labels til labelprintere, labels i ark til almindelige printere, pakkelabels og fortrykte labels som eksempelvis byttemærker, udsalgsskilte og rabatmærker. Vi producerer mange forskellige typer af labels, og vi har helt sikkert også det produkt, som du har brug for i din forretning.

Vi kan blandt andet tilbyde følgende:
  • Etiketter på rulle: Vi har stor ekspertise i labels til labelprintere, og vi tilbyder mange forskellige udgaver – eksempelvis etiketter på rulle. Denne type etiketter er uden tryk, og du kan også få dem i falsede stakke.
  • Labels til almindelig printer: Har du ikke en labelprinter, leverer vi også labels i ark, som passer til en almindelig printer. Her har du mulighed for selv at printe logo, tekst og motiver på, så de kan bruges til mange forskellige formål.
  • Labels med eget tryk: Skal din forretning fremstå professionel? Så lad os lave tryk på dine labels for dig, så der bliver skabt en visuel ensretning, der kendetegner dit brand – eksempelvis labels med din virksomheds logo på.
  • Fortrykte labels: Mangler du universelle labels såsom byttemærker, udsalgsskilte eller rabatmærker, labels med fortløbende numre eller advarselsetiketter? Vi har altid et stort udvalg af fortrykte labels.
  • Pakkelabels: Vi leverer pakkelabels til forsendelser med alle fragtfirmaer, og du kan både få labels med og uden din virksomheds logo trykt på. Vi leverer pakkelabels til forskellige slags labelprintere.
Har din virksomhed et behov, som ikke er dækket af ovenstående produkttyper? Så er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en uforpligtende snak om din virksomheds behov. Vi har mulighed for at producere stort set alt inden for labels og etiketter, og vi giver gerne et uforpligtende tilbud.

Få hjælp til at vælge de rigtige labels til din labelprinter

Hos Etiketlageret har vi specialiseret os i labels og etiketter af stort set alle typer og til et hvilket som helst formål. Vores kunder er både store landsdækkende kæder, mindre specialforretninger, lagerhoteller og alt derimellem. Hos os er alle virksomheder velkomne, uanset om de har et stort eller lille behov.

Har du ingen erfaring med bestilling af etiketter og printerlabels? Det gør ingenting. Vi giver dig nemlig gerne uforpligtende vejledning med på vejen, så du er sikker på, at du bestiller det helt rigtige produkt, som passer til din labelprinter – eller din almindelige kontorprinter for den sags skyld.

På vores hjemmeside kan du finde svar på langt de fleste spørgsmål. Er der alligevel et spørgsmål, som du brænder inde med, så er du altid velkommen til at ringe til os på telefon +45 7563 0633 eller sende en mail med dit spørgsmål til info@etiketlageret.dk – så lover vi, at vi gør vores absolut bedste for at hjælpe dig videre.

Vi værner om miljøet

Det er vigtigt for os at drive en forsvarlig forretning, så vi passer så godt som muligt på både miljøet og de mennesker, som producerer de produkter, der indgår i vores produktion. Vi arbejder os derfor løbende hen mod en mere bæredygtig produktion, så vi skåner miljøet så meget som muligt.

Af samme årsag er vi tilmeldt mærkeordningen Miljøvenlig Pakning. Miljøvenlig Pakning er en ordning for virksomheder, der ønsker at mindske overforbruget af klodens ressourcer – og her er emballage et fornuftigt sted at starte både for os selv og vores kunder. Vi ønsker at minimere forbruget af emballage og samtidig tilbyde et miljøvenligt alternativ.

FSC-mærkning og BPA-fri produktion

Vi anvender udelukkende FSC-godkendt indpakning. FSC er en forkortelse for Forest Stewardship Council, som er en international mærkningsordning. Mærket bliver givet til træ og papir, der kommer fra såkaldte FSC-skove. I FSC-skove bliver der udelukkende fældet den mængde træ, som skoven kan nå at producere. 

Herudover anvender vi mange forskellige typer af genbrugsmaterialer, ligesom vores produktion er 100 procent BPA-fri. BPA står for Bisphenol A, der er et giftstof, som findes i nogle typer af thermopapir – og som nedsætter fertiliteten hos både dyr og mennesker. Stoffet er desuden mistænkt for at være hormonforstyrrende.